Kommissorium:
I relation til de formodede tilfælde af forceret, tvungen eller vildledende praksis af
svangerskabsforebyggelse i Grønland siden 1960, vil eksperterne fastslå, hvorvidt
og hvilke menneskerettigheder og international lovgivning var anvendt, og i
hvilken grad disse lovgivninger måtte være blevet overtrådt. Til dette formål beder
Naalakkersuisut gruppen af eksperter om at;
- fastslå, hvorvidt og hvilke menneskerettigheder og international lovgivning måtte være blevet overtrådt, inklusiv individuelle og kollektive rettigheder, i relation til de formodede tilfælde af forceret, tvungen eller vildledende praksis af svangerskabsforebyggelse i Grønland siden 1960. I forbindelse med arbejdet, skal gruppen af eksperter inddrage de kulturelle, psykologiske, politiske og samfundsmæssige faktorer, som en del af dets vurdering.
- undersøge, hvorvidt specifikke rettigheder gør sig gældende for oprindelige kvinder, inklusiv rettighed til egen krop, reproduktion og prævention generelt, måtte være blevet overtrådt.
- undersøge, hvorvidt de formodede tilfælde af forceret, tvungen eller vildledende praksis af svangerskabsforebyggelse i Grønland efter 1992 beviser, at der var en bevidst, systematisk tilgang til denne praksis i løbet af denne tidsperiode (med reference til Landslægeembedets undersøgelse og rapport).
- vurdere, hvorvidt de formodede tilfælde af forceret, tvungen eller vildledende praksis af svangerskabsforebyggelse i Grønland måtte udfylde definitionen af ’folkedrab’ under international lovgivning, i henhold og med reference til Folkedrabskonventionen 1948 artikel 2, stk. (d)” Pålæggelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn uden for gruppen”
- undersøge, de potentielt fortsatte påvirkninger hos de berørte kvinder og samfundet i bred forstand, hvilket vil inkludere en tidsmæssig dimension og en nutidig fokus på sagen, og således ikke afgrænset af historiske eller fortidige narrativer eller kontekst.
- afklare og vurdere, hvorvidt og i hvilken grad sårbare kvinder og piger også var underlagt forceret, tvungen, vildledende eller med manglende samtykkende praksis for svangerskabsforebyggelse siden 1960, ved eksempelvis at indhente vidneudsagn fra den sociale sektor).
- anlægge et traumebevidst og inter-generationelt perspektiv i udførelsen af arbejdet, herunder kulturelle og psykologiske dimensioner, holistisk tilgang og inter-generationel påvirkning.